Home Cannabis Sidste Nyheder Klaus Trier Tuxens beretning fra Marijuana Marchen 08. 05. 2010
Klaus Trier Tuxens beretning fra Marijuana Marchen 08. 05. 2010 PDF Udskriv Email
Cannabis - Sidste Nyheder
Skrevet af Tuxen   
Tirsdag, 11. maj 2010 23:07

Klaus Trier Tuxens beretning fra Marijuana Marchen 08. 05. 2010

Så fik vi holdt den 11 Marijuana March i Danmark. Der kommer flere og flere. Marchlederen Mahatma Tuxen, den store spirituelle vejviser, citerede Gandhi for at sige, at hvis der en retfærdig sag kommer der flere og flere mennesker til hele tiden. Det passer jo meget godt med marchen, for jeg har ikke oplevet at der var så mange med før. Der var meget cannabisrelateret musik under hele Marijuana Marchen. På hele udturen var der musik af Young Blood Sound System. Første stop var ved Canadas ambassade hvor vi stoppede for at manifestere at vi tænker på den canadiske cannabisaktivist og hampefrøssælger Marc Emery. Der blev også fortalt om den demonstration der var i marts mod dødsstraf for cannabisbesiddelse i Malysia og Indonesien, og den australske dame Chapelle Corby der har fået en lang fængselsstraf i Bali blev også nævnt. Da vi kom til Rådhuspladsen var der rejst en Coffe Shop der hed Frankes joint. Det var (desværre) ikke en rigtig, men en model for at vise at det snart bliver virkelighed. Københavnerne med deres politikere, kræver udsalgssteder for cannabis, selvom regeringen siger nej. Det var en fantastisk tur selv om der var gråvejr og halvkoldt.

På Rådhuspladen ledede Mahatma Tuxen en stor fælles meditation hvor vi skulle visualisere en verdenomspændende frigivelse af cannabis. Alle lukkede øjne og sendte disse positive tanker ud i universet. Noget tid efter udtalte den amerikanske præsident Obama, at forbundspolitiet ikke mere skal bruge tid på at jagte folk der bruger cannabis medicinsk. (PS: Jeg har ikke fundet kilden, men jeg har den fra en pålidelig person som fortalte mig det). Så stor og vis er Mahatmaen, hans meditationer virker. Det kan selvfølgelig også være på grund af andre omstændigheder, men hvem ved, der er jo mere mellem himmel og jord. Mahatmaen holdt en tale, og derefter kom Københavns socialborgmester Mikkel Warming, og holdt tale. Han holder som altid fast ved at cannabis skal legaliseres, og han høstede selvfølgelig et velfortjent bifald. Hampepartiet og Fri Hash Bevægelsen forærede ham derefter en indrammet Marijuana March 2010 plakat. Her er Mikkel Warmings tale: http://www.youtube.com/watch?v=udUuuTUZ008


Præcis 20 minutter over 4 var der Smoke In for at mindes den afdøde amerikanske cannabisaktivist Jack Herer, som blandt andet er kendt for bogen ”The Emperor wear no Clothes” og for at have genfundet filmen ”Hemp for Victory”. På Rådhuspladsen spillede spillede Chin Uno, Pede Gøbb, Snyder & Frank, Voodoom. Her er der lidt med Chin Uno:
http://www.youtube.com/watch?v=0qmDwaBcNg4&feature=youtube_gdata

Omkring 17.30  gik vi til Christiania, hvor der var After Party med musik af Stig Møller, Peter Ingemann og Grev Lyhne. Senere spillede Voodoom igen, og tilsidst Pharfar.

Vi var meget i medierne. For første gang oplevede vi at blive nævnt før marchen, det gør de elllers kun efter. Her er lidt fra Ekstra Bladet:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1342508.ece

I en anden artikel fra Ekstra Bladet, spørges der om folk tør ryge til Marijuana Marchen, især når man kan få 2000 kr i bøde. http://ekstrabladet.dk/nationen/article1342584.ece

Her er det Jyllands Posten dagen før marchen.  Vicepolitikommissær Flemming Steen Munch udtaler: "Vi har tænkt os at være fleksible. Den march er tænkt som en provokation, og vi vil ikke tage handsken op. Der er bedre måder at håndtere hashproblematikken end at ende i et kæmpe slagsmål på Rådhuspladsen".

Frank Hedegaard fra SF som er medlem af Københavns borgerrespræsentation, mener at retssikkerheden ryger, når politiet handler efter forgodtbefindende i stedet for at behandle alle folk ens.
Han udtaler: "Det er total signalforvirring, at man med den ene hånd anholder folk, der er i besiddelse af den mindste smule hash, men vender det blinde øje til en masse folk, der ryger sammen. Jeg mener, at man bør afkriminalisere hash, men når politiet vælger deres strategi, er det et problem, at de ikke forvalter den ensartet. Retssikkerheden skal være ens, hvad enten man bor på Christiania eller står på Rådhuspladsen - politiet kan ikke bare handle efter, om de frygter problemer eller ej".

Hampepartiets formand Klaus Trier Tuxen udtaler: "Vi synes også nultolerancen i fristaden er fjollet - men det er politikernes skyld, og vores forhold til politiet er godt. Vi propaganderer ikke for at andre skal ryge. Vi vil bare gerne vise, at vi gerne vil nyde det selv under eget ansvar. Vi har ikke tænkt os at provokere". http://jp.dk/indland/kbh/article260840.ece

Jeg tænker: Det er da netop derfor man skal gå for fri cannabis. Der skal protesteres mod Nultolerancen, en stramning mod cannabis, der blev indført i 2004.

Her er en artikel fra Modkraft fra før marchen, hvor der blandt andet skrev at "Borgmester marcherer for fri hash": http://www.modkraft.dk/spip.php?article13292

Her er fra TV 2 dagen før marchen: http://nyhederne.tv2.dk/politik/article/30391464/?ss

I tiden op til dette års Marijuana March, begyndte Socialdemokratiet at blive mere og mere venlig stemt overfor cannabis. I P3 var der et interview med Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen. Hun sagde at nu vil Socialdemokratiet åbne op for at snakke fri cannabis. Socialdemokraterne vil bede Sundhedsminister Bertel Haarder, om at se på om cannabis kan bruges som medicin i kræftbehandlingen. http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2010/05/08/074222.htm

I DR Update på Marijuana March dagen, blev det oplyst at både Cancer og Sclerosepatienter vil have cannabis lovligt som medicin. De oplyser at det virker meget bedre end den kunstige cannabispille Marinol, man kan få idag. Defter var der noget med med Sopie Hæstorp Andersen. Hun havde modtaget et brev fra en borger, og det havde gjort indtryk på hende. Det var fra en person hvis kæreste havde cancer og fik kemoterapi, og hvor cannabis var den eneste medicin som virkede på hende. Han brugte 1500 kroner om måneden på at købe det på Christiania til hende, men hun ville gerne kunne gøre det lovligt. Sophie Hæstorp Andersen udtalte hun var positiv overfor det, og hun ville se om der var erfaringer fra flere amerikanske delstater, hvor det nu er lovligt til medicinsk brug. I slutningen siger speakeren at der senere på dagen er demonstration for fri cannabis. Her er indslaget: http://www.dr.dk/forms/published/UPlayer.aspx?webPath=http://downol.dr.dk/download/CMS/Resources/dr.dk/NETTV/Update/2010/05/21b1f024-fb90-4a9a-9a8f-56d5cfd32bcc/Hash-som-kraeftbehandling_5c1c3c53c72c40299deaadbc99cd6bf8-0-0.flv&AutoPlay=true&x=640&y=480&h=30

Berlingske Tiende havde nogle fotos fra marchen. Her kan du se dem: http://www.berlingske.dk/billeder/taagede-billeder-demo-fri-hash

Mange medier prøver at fremstille Marijuana Marchen, som noget hvor det bare gælder om at ryge cannabis, det er det eneste de fokuserer på. Men det er ikke sandt, det er kun en lille del af det. Vi har er et politisk budskab, der handler om fri cannabis. Her er et eksempel: DR skrev at der var march for en masse ”hashglade” mennesker, men så skrev de at for syge var det mere alvorligt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/05/07/220508.htm

Det er meget alvorligt for syge mennesker at de ikke må bruge cannabis som medicin frit, men det er også alvorligt for cannabisnyderne, når de vil have lovliggjort cannabis! Marijuana Marchen har et budskab, det er ikke kun for sjov. Til denne march viste vi foreksempel solidaritet med folk som er fængslede for cannabis, eller sågar har fået dødsstraf for det i Malaysia og Indonesien. Der blev fortalt om den australske dame Chapelle Corby, der har fået 20 år for Skunk i Bali. Og så er Marc Emery indespærret på ubestemt tid. Er det måske ikke alvor ?

Ekstra Bladet skrev: "Canada udleverer Hampefrøsælger til USA. Flere tusind mennesker deltog lørdag i Marijuana Marchen i København, en demonstration for fri hash. Her blev der blandt andet demonstreret mod, at flere lande har dødsstraf for besiddelse af hash, samt at blandt andet Canada udleverer egne borgere til USA for at sælge Hampefrø.”.
http://ekstrabladet.tv/nationentv/article1344206.ece

Det syntes jeg er meget positivt, det viser Marijuana Marchen i et mere alvorligt skær.

Det er også 11 gang vi går, og som nævnt vokser antallet af deltagere år for år. Til denne march var der flere der sagde at hvis det ikke havde været for vejret, ville der have været dobbelt så mange deltagere.

Der var rigtigt mange som tog fotos og lavede videoer, som er lagt på nettet. Det er superpositivt, at flere og flere arbejder for at få frigivet den grønne urt.

Her ser man marchen i starten over Knippelsbro: http://www.youtube.com/watch?v=TR_RLvGLKHo&feature=related

Her er lidt fra udlandet. I Prag var der 15000 deltagere I årets Marijuana March: http://nyhederne.tv2.dk/article/30436621/

Tilsidst vil jeg gerne takke alle de fede folk der deltog i Marijuana Marchen, Idiotiet og Fri Hash Bevægelsen, drengene og pigerne i Gaden, musikerne, talerene, Mahatma Tuxen, Smokers Choise, medier der viste et positivt billede af marchen og flere andre.

Klaus Trier Tuxen / Hampepartiet

 

Senest opdateret: Torsdag, 27. maj 2010 01:30
 
Banner
Copyright © 2010 Hampepartiet. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.
 

Hampepartiet opfordrer ingen til at bruge Cannabis eller Cannabisprodukter.

Unge under 18 år skal forlade denne her side. (siger loven for beskyttelse af mindreårige personer)

Websiden er til information om emnet Cannabis og Hampepartiets aktiviteter.

 

 
 

Login

Du er ikke logget ind!
Når du er logget ind kan du poste indlæg i vores forum.

Hvad synes du

Skal cannabis legaliseres?